Analysen er opdateret d. 18/12/2025 med nye tal for at rette en mindre fejl i beregningen af stemmeandele for KV21. Rettelsen ændrer ikke ved analysens konklusioner.

Kommunalvalget 2025 bekræfter og forstærker en geografisk splittelse i dansk politik. Mens rød blok - anført af især SF - konsoliderer og udbygger sin dominans i de større byer, bevæger vælgerne i provinsen og landdistrikterne sig markant i modsat retning. Her stormer Danmarksdemokraterne frem og har indtaget rollen som et stærkt alternativ til både Socialdemokratiet og Venstre, og udbygger blå bloks forspring. Samlet set viser KV25 ikke blot forskydninger mellem partier, men en tydeligere politisk polarisering mellem land og by end ved KV21.

Hos ValgTal har vi inddelt alle afstemningsområder i fire kategorier: Landdistrikt, Mindre byer og parcelhus, Byer og storbyomegn og Storby midte baseret på offentlig registerdata. Ved at sammenholde stemmetal fra KV21 med KV25 kan vi dermed vise hvordan hvert parti har udviklet sig i de forskellige geografiske dele af Danmark. Læs mere om analysemetoden, data og visualisering af alle afstemningsområder i bunden.

Markant større polarisering mellem land og by

Vælgerne i storby midte stemmer i endnu højere grad på et parti i rød blok med 1,4 procentpoint flere stemmer til KV25 sammenlignet med KV21. Lige omvendt ser det ud i både landdistrikt og mindre byer og parcelhus, hvor rød blok går tilbage og blå blok frem.

I afstemningsområder kategoriseret som landdistrikt er blå bloks forspring vokset fra 9,7 procentpoint i 2021 til 17,2 procentpoint i 2025. I mindre byer og parcelhus er balancen mellem rød og blå blok tippet: til KV21 stod rød blok stærkest med 48,7% af stemmerne, mens blå blok har taget fronten med 48,2% af stemmerne til KV25.

KV25 viser altså at forskellen mellem land og by var stor til KV21, men at den nu er blevet endnu større til KV25 - i hvert fald når det drejer sig om, hvor krydset skal sættes.

Socialdemokratiet taber provinsstemmerne til Inger

Under Mette Frederiksens ledelse i de seneste 10 år er det lykkedes Socialdemokratiet at genvinde stor tilslutning i provinsen gennem et stålfast landdistriktsfokus og en strategisk højredrejning på udvalgte områder. Denne erobring af "det gule Danmark" ser med KV25 ud til måske at være tabt igen.

Det må i hvert fald give panderynker hos Socialdemokratiet, at partiet taber tæt på 6 procentpoint i både landdistrikt og mindre byer & parcelhus. Vælgervandringen ser ved første øjekast ud til i vid udstrækning at gå over til særligt Danmarksdemokraterne, der erobrer 8,8% af stemmerne i landdistrikterne.

Venstre taber stemmer på landet - Konservative taber stemmer i storbyerne

Venstre følger lige i hælene på Socialdemokratiet og mister 5,1 procentpoint i landdistrikterne, hvor Danmarksdemokraterne også ser ud til at gøre indhug i Venstres historiske dominans. Men Venstre taber ikke blot på landet, men går tilbage i alle fire kategorier. Tilbagegangen er mindst i byer og storbyomegn og storby midte med henholdsvis 0,6 og 1,3 procentpoint, hvor udgangspunktet også er mere beskedent.

For Konservative, hvor man historisk har været stærkest i byerne, forholder det sig lige modsat. En tilbagegang på henholdsvis 4,8 og 3,3 procentpoint i byer og storby omegn og storby midte, betyder at Konservative nu har en mere ligelig tilslutning mellem by og land end tidligere.

Danmarksdemokraterne er udelukkende et udkantsparti

Danmarksdemokraterne har med afstand den største forskel i tilslutningen mellem by og land. I landdistrikterne er Danmarkdsdemokraterne blevet det fjerdestørste parti med 8,8% af stemmerne, kun overgået af Venstre, Socialdemokratiet og Konservative. Modsat ser det ud i byer og storby omegn og storby midte, hvor partiet kun opnår henholdsvis 1,7% og 0,8% af stemmerne.

Liberal Alliance har lille forskel mellem land og by

I modsat ende af skalaen fra Danmarksdemokraterne finder man Liberal Alliance. Partiet opnåede til KV25 mellem 5,1% og 5,9% af stemmerne på tværs af alle fire kategorier, og er dermed et af de partier med mindst forskel mellem land og by.

Liberal Alliance går stik modsat Venstre frem i alle fire kategorier. Dog er fremgangen størst i mindre byer og parcelhus og lannddistrikt, hvor partiet stod svagest til KV21.

KV25 bekræfter en tydeligt voksende politisk kløft mellem land og by. Hvor rød blok styrker sin position i de største byer, konsoliderer blå blok sit greb om landdistrikterne. Ser man frem mod Folketingsvalget i 2026, tyder meget på, at den stigende geografiske polarisering bliver en afgørende ramme for valgkampen, og at partiernes evne til at bygge bro mellem de forskellige dele af Danmark bliver afgørende for valgresultatet.

---

Hvordan har vi inddelt afstemningsområderne?

Analysen bygger på en kombination af officielle og offentligt tilgængelige registerdata om arealanvendelse og bebyggelse, for at give et konsistent og dataunderstøttet billede af forskellighederne i afstemningsområderne.

Den geografiske inddeling af afstemningsområder kommer fra Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI)². Til at beskrive den fysiske og funktionelle karakter af områderne anvendes to centrale offentlige datakilder. For det første PlanDKs zonekort³, der ud fra Planloven angiver specifikke områder som enten byzone, landzone eller sommerhusområde. For det andet BBR-registret⁴, der bruges til at opgøre bebyggelsens anvendelse, tæthed og struktur. Herfra indgår blandt andet andelen af boligbyggeri opdelt på by-, provins- og landtypologier, bygningstæthed, enhedstæthed, gennemsnitligt etageantal og størrelsen på boligerne. Kun bygninger med boligfunktion indgår i beregningerne.

På baggrund af disse variable beregnes tre overordnede scores, der hver beskriver graden af henholdsvis landlig, provinsiel og bymæssig karakter. Land-score domineres især af landzoneandel og lav tæthed, provins af boligtypologi og moderat tæthed, mens by-score primært drives af byzoneandel og høj enhedsintensitet.

Den endelige klassifikation af hvert afstemningsområde bestemmes ud fra den højeste score, altså hvad området ud fra data ligner mest.

Byområderne inddeles efterfølgende i byer og storbyomegn og storby midte ud fra en beregnet urbaniseringsgrad ved hjælp af enhedstætheden og det gennemsnitlige etageantal. En urbaniseringsgrad >1 defineres som storby midte og dækker de mest centrale områder af København, Aarhus og Aalborg.

Ved KV25 fordeler de afgivne stemmer sig med 28% i landdistrikt, 47% i mindre byer og parcelhus, 12% i byer og storbyomegn og 13% i storby midte. Fordelingen af afstemningsområder er hhv. 702, 444, 100 og 68.

Mapping af afstemningsområder og partier

Baseret på data fra www.valg.dk er 90 nedlagte og 21 nyoprettede afstemningsområder blevet mappet fra KV21 til KV25, for at kunne sammenligne resultaterne og klassificere nedlagte afstemningsområder bagud i tid. Ligeledes er alle ændringer i nummering og navngivning af afstemningsområder blevet mappet. Analysen tager udelukkende højde for nedlagte, nyoprettede og delte afstemningsområder, og tager dermed ikke højde for bestående afstemningsområder hvis geografiske afgrænsning har ændret sig mellem KV21 og KV25.

Eftersom vi har fået nyt valgsystem i år, findes der ikke en eksakt mapping af partier i hver kommune mellem de to seneste valg. Til brug for denne analyse er alle partier i hver kommune derfor mappet manuelt mellem KV21 og KV25, for at kunne sammenligne resultaterne og beregne udviklingen mellem de to valg. I analysen anvendes udelukkende nationale partier, inkl. Nye Borgerlige der var nationalt parti til KV21 men ikke KV25, mens de resterende partier anses for værende lokallister og samles under bogstavet "L".